Kom godt videre i vand
Gå til hensyntagende vandgymnastik på vores 'Kom godt videre i vand'-hold i Tinglev Svømmehal. Holdet er særligt godt til dig med gigt, gangbesvær og kroniske smerter.
Kom godt videre i vand - i Tinglev Svømmehal
Holdet er et vandgymnastikhold henvendt til dig med ex. gigt, gangbesvær, ondt i ryggen, kroniske smerter eller balanceproblemer. Træningen instrueres af en idrætsuddannet og foregår i Tinglev Svømmehal (28 grader).
Holdet er bygget op efter de samme principper, som de officielle vandbaserede genoptræningstilbud fra eksempelvis Træning og Forebyggelse. Vi starter altid med lidt opvarmning. Derefter arbejder vi med forskellige øvelser og redskaber, der på en skånsom måde styrker hele kroppen.
En session varer ca. 30 minutter, hvorefter du har ca. 15 minutters fri svømning eller afslapning. Saunaen er tændt.
Hold og tilmelding
I Tinglev Svømmehal tilbyder vi ét 'Kom godt videre i vand'-hold:
- Tirsdag kl. 11.30-12.15:
Klik her for at tilmelde dig (åbner i nyt vindue)
Pris: 320 kroner for 8 gange
Holdstart: Nye hold starter i uge 43 og slutter i uge 50 (tilmelding åbner d. 2. oktober 2024 kl. 10.00).
Ønsker du mere eller anden træning i vand henviser vi til svømmeklubbernes og Gigtforeningens holdtilbud.
I Tinglev udbydes bl.a. sjov hensynstagende vandgymnastik samt genoptræningshold (med ledsager i vandet). Træningen foregår i den tyske svømmehal (34 grader). Læs mere under Tinglev IF Svømning.
Om instruktøren
Det er Maja der er instruktør på 'Kom godt videre i vand' i Tinglev. Hun har en idrætsuddannelse og en meget bred interesse for sport både på land og i vand. Du kan altid komme til Maja, hvis du har ønsker eller spørgsmål til øvelser.
Vi ses i svømmehallen - omklædt og klar!
Kontakt
Har du spørgsmål, brug for hjælp til tilmelding eller andet vedrørende holdtilbudene i Tinglev Svømmehal, er du velkommen til at kontakte:
Maja Lykke Schmidt
Tlf.: +45 21 13 46 66
Mail: malsc@aabenraa.dk