Tumlingesvømning
Gå til tumlingesvømning i Rødekro Svømmehal. Giv din tumling et sundt og trygt forhold til vand og få samtidigt kvalitetstid sammen.
Om tumlingesvømning
Tumlingesvømning er den naturlige forlængelse af babysvømning. Gennem lege og sange (og sanglege) giver tumlingesvømning din tumling et sundt og trygt forhold til vand.
I Rødekro Svømmehal tilbyder vi to tumlingehold:
- Et hold for 1-3 årige (begynderhold)
- Et hold for 3-5 årige (øvet hold)
Er du i tvivl om, hvilket hold din tumling hører til på, så kontakt Helle (se kontaktinformationer længere nede).
Det er ikke et krav, at din tumling tidligere har gået til babysvømning eller andre former for tumlingehold, for at være med til tumlingesvømning i Rødekro Svømmehal. Instruktøren Helle tager udgangspunkt i de enkelte tumlinger og deres individuelle udgangspunkt.
Tilmelding til tumlingesvømning
Tumlingesvømning for 1-3 årige (begynderhold)
Tidspunkt: Fredag kl. 15.30-16.15
Pris: 640 kr. for 8 gange
Tilmelding: Klik her for at tilmelde jer (åbner i nyt vindue)
Holdstart: Nye hold starter i uge 15 og tilmelding til disse åbner d. 4. marts kl. 10.00.
Tumlingesvømning for 3-5 årige (øvet hold)
Tidspunkt: Fredag kl. 16.15-17.00
Pris: 640 kr. for 8 gange
Tilmelding: Klik her for at tilmelde jer (åbner i nyt vindue)
Holdstart: Nye hold starter i uge 15 og tilmelding til disse åbner d. 4. marts kl. 10.00.
Om instruktørerne

Helle og Nadia er instruktører på tumlingesvømning i Rødekro Svømmehal.
De har begge solid erfaring med tumlingesvømning og elsker at bevæge sig i vand - både med og uden tumlinger.
Det er vigtigt for både Helle og Nadia, at tumlingesvømning skal være hyggeligt for både baby og forældre. Pjat og humor er derfor en integreret del af undervisningen.
Undervisningen tilrettelægges på de enkelte tumlingers præmisser, så alle tumlingerne får en god oplevelse.