Gå til hovedindhold

Nyt vedr. renoveringen i Bov Svømmehal

Genåbningen af Bov Svømmehal bliver desværre udskudt.

Indhold

    Kære brugere af Bov Svømmehal,

    Renoveringen af Bov Svømmehal skrider hastigt fremad. Sidste del af projektet er i gang, taget er snart færdigt og foran os venter alt oprydning, rengøring og genopsætning af alt inventar. 

    Vi er kommet så langt med arbejdet, at vi indtil nu har været overbeviste om at vi kommer til at holde tidsplanen.

    Men... under arbejdet er der desværre sket det, at flere klinker i det store bassin har revet sig løs - og denne skade skal udbedres inden svømmehallen igen kan åbne. 

    Vi har derfor anmodet om en tillægsbevilling, så vi kan få udbedret skaderne. Sagen skal behandles politisk og kommer til at forsinke åbningen af svømmehallen. 

    Såfremt pengene bliver frigivet, udarbejdes der en ny tidsplan for, hvornår svømmehallen kan genåbne.

    Vi holder jer løbende opdateret og håber at I, i perioden vil gøre brug af svømmehallerne i Rødekro, Tinglev eller Arena Aabenraa.  

    Har I spørgsmål er I altid velkommen til at kontakte vores leder, Maja Lykke Schmidt, på malsc@aabenraa.dk eller tlf. 21134666.

    Spørgsmål vedr. booking rettes til Morten Falk Størling, mfst@aabenraa.dk, tlf. 23425202