Gå til hovedindhold

Projekt Aktive Unge i Trivsel

Bliv klogere på projektet Aktive Unge i Trivsel.

Indhold

    Hvad er Aktiv Unge i Trivsel?

    Aktive Unge i Trivsel er et projekt i Aabenraa Kommune, som afprøves i 2026 og 2027. Formålet er at styrke børn og unges trivsel gennem deltagelse i meningsfulde fritidsfællesskaber. 

    I projektet er ansat en fritidsvejleder, der understøtter familien og barnet i at blive en del af fritids- og foreningslivet. Støtten kan blandt andet bestå af: 

    • Brobygning til fritids- og foreningslivet
    • Relationsskabende arbejde, med inddragelse af forældre
    • Håndholdt støtte til barnet og familien
    • Inddragelse af frivillige, hvor det er relevant og muligt
    • Økonomisk støtte til kontingent, tøj og udstyr efter gældende kriterier

    Målgruppen er børn og unge i alderen 6-15 år fra familier i udsatte positioner, som står udenfor meningsfulde fællesskaber og er i risiko for mistrivsel eller marginalisering.

    Familier henvises af fagpersoner og visiteres herefter gennem Visitation & Understøttelse eller Jobcentrer Aabenraa. 

    Tilskudsramme for GIV-godkendte familier

    Uanset forældrenes indkomst og samlivsstatus kan projektet yde:

    • Fuld dækning af første sæson, herunder kontingent samt nødvendigt tøj og udstyr, op til 3.000 kr. pr. år
    • 50% dækning af anden sæson, op til 2.000 kr. pr. år
    • Familier, der ikke opfylder projektkriterierne, kan tilbydes hjælp med at søge kommunens eksisterende fritidspasordning eller andre økonomiske støtteordninger

    Ved deltagelse i projektet indhentes et skriftligt samtykke fra forældre eller værge til behandling af personoplysninger, der er nødvendige for at gennemføre indsatsen og samarbejde med relevante aktører. 

    Personoplysninger behandles i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage.