Gå til hovedindhold

Bov Svømmehal lukkes midlertidigt

Pga. en omfattende tagrenovering lukkes Bov Svømmehal midlertidigt ned i perioden januar til september 2026.

Indhold

    Vi ville så gerne være det foruden, men det er desværre nødvendigt... Bov Svømmehal lukker midlertidigt ned fra nytår og forventeligt frem til september 2026.

    Årsagen er en omfattende tagrenovering, renovering af tribune i svømmehallen og reparationer i bassin, hvorfor det ikke er muligt for os at holde svømmehallen hverken helt eller deltvist åbent. 

    Hvad skal der så ske nu?

    Skoler og foreninger, der har været booket ind i Bov Svømmehal fra det nye år, bliver flyttet til Tinglev Svømmehal efter aftale med vores bookingkoordinator, Bent. Disse flytninger af bookinger er allerede sket. 

    Samtidigt henviser vi vores gæster i Bov Svømmehal til kommunens øvrige svømmehaller:

    Nye åbningstider i Tinglev Svømmehal

    For at gøre plads til skoler og foreninger, der indtil nu har benyttet Bov Svømmehal, har vi været nødt til at ændre i åbningstiderne i Tinglev Svømmehal. Det sker iht. Folkeoplysningsloven, der kræver, at skoler og folkeoplysende foreninger har førsteret til kommunale faciliteter. 

    Den gode nyhed i den forbindelse er, at du allerede fra januar kan besøge Tinglev Svømmehal om søndagen!

    Åbningstider i Tinglev Svømmehal fra januar 2026

    • Mandag: 6-8 og 17-21
    • Tirsdag: 6-8 og 8.30-9.30 (sidstnævnte er kun for pensionister)
    • Onsdag: 6-8 og 19-21
    • Torsdag: 6-8
    • Fredag: 6-8
    • Lørdag: Lukket
    • Søndag: 9-13

    Hvad med dig der har 10- eller 20-turskort?

    10- og 20-turskort købt i Bov Svømmehal gælder også i svømmehallerne i Rødekro og Tinglev, hvor disse kan bruges indenfor samme gyldighedsperiode. 

    Hvis ikke du ikke ønsker eller har mulighed for at svømme i Rødekro og/eller Tinglev Svømmehal, så vil vi naturligvis tilbyde dig at forlænge dit turkort med samme varighed, som nedlukningen af Bov Svømmehal har. 

    Kontakt vores personale for dette (og husk at tage dit turkort med).

    Hvor kan du holde dig opdateret?

    Hvis du vil ha' besked når Bov Svømmehal genåbner, så hold øje med vores hjemmeside, vores Facebook og vores nyhedsbrev