Åbningstider i Bov
Se åbningstiderne for Bov Svømmehal.
Almindelige åbningstider
Almindelige åbningstider gældende fra 15. september 2025 til 22. december 2025 (begge dage inklusive):
- Mandag: 6-8 og 14-20
- Tirsdag: 14-17
- Onsdag: 6-8 og 14-22
- Torsdag: 14-15 (kun for pensionister)
- Fredag: 6-8
- Søndag: 8-15
Vi kalder op af vandet 15 minutter før lukketid.
På helligdage er svømmehallen lukket.
I skolernes ferieuger er der andre åbningstider.
OBS! Bov Svømmehal er lukket fra januar til september
Når Bov Svømmehal går på juleferie fra og med den 23. december, betyder det, at svømmehallen forventeligt først åbner igen til september 2026. Årsagen er en omfattende tagrenovering, der går i gang i starten af januar - og omfanget af arbejdet gør, at vi ikke har mulighed for at holde svømmehallen åben på noget som helst tidspunkt under processen.
Mens arbejdet står på, og Bov Svømmehal er lukket ned, henviser vi til kommunens øvrige svømmehaller:
- Rødekro Svømmehal
- Tinglev Svømmehal
- Svømmehallen i Arena Aabenraa
- Lokale friluftsbade, når sommeren indfinder sig
Årets sidste åbningsdag for Bov Svømmehal er den 22. december.
Baderegler og information gældende for Bov, Rødekro og Tinglev svømmehal:
- Ophold i svømmehallen sker på eget ansvar.
- Livredderens anvisninger skal altid følges.
- Der kaldes op 15 min. før lukketid og vi forventer, at du er ude af omklædningen, når svømmehallen lukker.
- 10-turskort og 20-turskort giver adgang til alle tre svømmehaller.
- Børn under 8 år kun under opsyn af en voksen (+18 år).
- Børn indtil skolealderen må benytte både herre- og dameomklædning.
- Alle gæster skal vaske sig uden badetøj med sæbe inden de går i vandet og håret skal skylles eller man skal bruge badehætte.
- Badetøj, burkini, t-shirts mv. må benyttes så længe tøjet er rent, nyvasket og egnet til svømmehal.
- Babyer og blebørn skal være iført både svømmeble og tætsiddende blebadebuks (eks. Happy Nappy).
- Gæster med smitsomme sygsomme fx fodvorter, der ikke er i behandling, forkølelse, diarre, ørebetændelse mv. må ikke benytte svømmehallen.
- Mobiltelefoner eller kamera er ikke tilladt i svømmehallen. Særlig tilladelse aftales med livredderen.
- Pensionistsvømning er gratis for alle folkepensionister, førtids- og invalidepensionister bosat i Aabenraa Kommune (tilbuddet er ikke gældende i skolernes ferieperioder).
- Svømmehallen er ikke ansvarlig for bortkomne personlige genstande i svømmehal eller omklædningsrum.
Til alle voksne, der har børn med i svømmehallen. Ansvaret er dit - også selvom der er livredder tilstede.